14. maj 2012 - af: DavidAINTERVIEW | Joachim Christensen i kamp til M-1![]() På onsdag går danske Joachim Christensen i ringen til M-1 Challenge 32. Han møder russiske Maxim Grishin. En fighter, der tidligere har holdt M-1 Eastern-Europe heavyweight bæltet. Og som blandt andet træner med Fedor Emelianenko. En kæmpe udfordring for Joachim - og stort for dansk MMA. Vi har talt med ham om kampen.
Maxim Grishin vs Vladimir Kuchenko (M-1 Challenge 25) Maxim Grishin (12-6) træner som sagt med blandt andre Fedor Emelianenko og Gegard Mousasi i Red Devil Sport Club. Han er 190 cm høj og vejer tæt på 100kg. En forholdsvis stor mand for light heavyweight. Oveni har han lynhurtige næver, så det er en stor udfordring, Joachim står overfor. Men Joachim Christensen (7-1) er ikke hvem som helst. Han har vundet sine seneste fire kampe, den sidste på undercard til Royal Arena (se video nedenfor). Og før det over Ivan Gluhak i Schweiz på KO. Joachim er en af Danmarks dygtigste grapplere; han startede med at træne BJJ i 2003 (han har brunt bælte). Og har siden dengang blandt andet vundet det danske mesterskab i BJJ. Ikke en herre, man skal rode for meget med på gulvet. For så går det stærkt. Joachim træner normalt i Arte Suave. Umiddelbart lægger det altså op til (endnu en) klassisk "Striker vs Grappler" match-up. Joachim skal sørge for at få Maxim i gulvet (russeren har 8 KO sejre på samvittigheden); Maxim skal sørge for at holde Joachim stangen og undgå gulvet (Joachim har pt. 4 submission sejre).
Joachim Christensen vs Wojciech Antczak (Royal Arena) Interview med JoachimFor det første, du skal møde Maxim Grishin. Hvad ved du om ham, udover at han er en stor light heavyweight? Han er tidligere indehaver af M-1 heavyweight titlen. Hvordan har du det med det? At han er tidligere mester i sværvægt? Ja, det er jo fint for ham. For mig er det to ben, to arme. Så tidligere champ: Ja ja, lad os se. Hvordan har forberedelserne været op til kampen? Mine forberedelser har faktisk været ok. Jeg har denne gang prøvet at træne lidt mindre end jeg plejer, for at kunne være mere frisk til hver træning. Det har været lidt anderledes, men bedre. Da jeg har kunne give mig lidt mere og jeg har derfor også nedsat risikoen for skader, set over perioden. Så formen er god, kroppen er frisk og jeg er sulten! Så træningen er gået godt? Jeg vil sige at jeg har været udsat for en del uheld med mine faste trænings partnere. Cole Lauritsen har været optaget med sit arbejde og har derfor ikke kunne hjælpe. Og flere har været skadet, Alexander Trans har været i Brasilien og andre har skulle fokusere op til det kommende VM i L.A. (i BJJ, red.) Så min træning har været sammen med én fast partner og det var Theo Ginman, som selv snart går pro (læs vores interview med Theo her). Men ellers har der ikke været nogle ændringer, ha ha. Siam har været der for mig og Rumble Sports har været der for mig. Tue er jo min manager, så det har ligget til højrebenet at jeg har været der og arbejdet sammen med ham. Har der været et særligt fokus i træningen? Tue og jeg har arbejdet en del på, hvad der skal til for at komme frem til, at kampen bliver kæmpet i min favør. Lad os sige det sådan. At han er stor af sin vægt skræmmer mig ikke, omend det gør tingene lidt sværere. Men sådan er der jo altid noget. En ting er sikkert jeg vil prøve at presse ham fra start af for at få kampen over på min side. Og derfra kunne arbejde mig frem metodisk Hvem har du i dit ringhjørne til kampen? Shimon er i denne omgang min cornerman så jeg er i gode hænder når der bliver ringet ind til 1 omgang. Et par ord på falderebet? Tak til alle jer, som igen har trænet med mig og presset mig. Så jeg nu føler, at jeg er velforberedt. Tak! Og så må jeg ellers give den gas for Danmark. Vi ses derhjemme!
Joachim Christensen vs Ivan Gluhak Kommentar fra Tue TrnkaI forbindelse med Joachims kamp ringede vi også manager (og coach og kommentator med mere), Tue Trnka, op. Hej Tue. Hvordan ser du Joachims kamp på onsdag? Jeg tror det er en rigtig god kamp for Joachim. Han er en af dem, man glemmer lidt - hype mæssigt - herhjemme. Han er blevet meget well-rounded de sidste par år. Og så er han blevet god stående. Han arbejder benhårdt på at blive bedre. Han møder Grishin. Hvordan ser du den udfordring? Grishin er stærk stående og stærk offensiv. Men han er ikke særlig stærk defensiv. Og det tror jeg sagtens Joachim kan udnytte. Grishin er bevægelig af en stor mand at være. Han har en fordel stående, ingen tvivl om det. Men han har huller. Hvordan ser du Joachims chancer? Jeg har det godt med kampen. Jeg tror Joachim kan udnytte Grishins huller. Og jeg tror Joachim kan lave en kæmpe sensation. Joachim er god til at kværne folk i stykker. Han er ikke specielt hurtig eller eksplosiv. Men han er stor og solid, han er i god form. Og så kan han holde et højt tempo. Det kværner folk. Det er helt sikkert hans force mod Grishin. Så jeg tror han kan fange ham. Du skal ikke selv over og se kampen? Jeg ville virkelig gerne! Men er lige blevet far for tredje gang, så det kan desværre ikke lade sig gøre. Tak til Tue Trnka. |
Annonce |