10. maj 2012 - af: a2zinckNYHED | MMAforum.dk fylder år![]() Det er nu mere end to år siden, MMAforum.dk så dagens lys. Ambitionerne er undervejs hævet i takt med sportens generelle fremmarch. Vi gør status på sidens tilstand. STARTEN I 2010Da et par brødre og en kammerat tilbage i april 2010 tog initiativ til at starte et dansk MMA community, skete det først og fremmest i håbet om at skabe et mødested, hvor man kunne dele sin begejstring for den fremadstormende sport. Ambitionerne rakte dengang ikke videre. Men det skulle hurtigt vise sig, at der fandtes mange ligesindede ude i Danmark. Dette resulterede i en løbende udvikling af sitet, og der er idag 300 brugere på MMAforum.dk, som tilsammen har skrevet over 12.500 indlæg i over 750 forskellige emner.
I maj 2011 blev folkene bag den glimrende blog, UltimateFighting.dk, endelig overtalt til at komme ombord som partnere. Så vi sammen kunne favne bredere og skrive vore egne analyser. Over det seneste år er det blevet til over 300 indlæg på forsiden, og det er en kadence og standard, vi agter at holde fremover. Med planer om at løfte niveauet yderligere.
Vi har løbende haft stor succes med vores Pick-a-Fight konkurrence, hvor brugerne kan forudsige resultater ved kommende UFC stævner. Vi vil i denne forbindelse gerne takke vores sponsor, Fit4fight.dk, som hver gang leverer præmier i form af t-shirts og andet MMA relateret udstyr. TILMELD DIG SOM BRUGER OG DELTAG I PICK-A-FIGHT
Seneste kunne vi annoncere et partnerskab med Unibet, der netop er begyndt at satse på MMA herhjemme. Dette samarbejde åbner op for mange nye muligheder, og ambitionerne rækker langt, idet begge parter har interesse i yderligere udbredelse af sporten. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Unibet i fremtiden - og til at søsætte nye initiativer for brugere og læsere. LÆS OM DEN NYE AFTALE MED UNIBET |
Annonce |