08. maj 2011 - af: DavidAPOST-FIGHT | UFC 129: GSP vs Shields![]() UFC slog forrige lørdag flere rekorder i forbindelse med afholdelsen af UFC129. 55.000 solgte billetter og entré indtægter på mere end 12 mio. USD er begge dele ny rekord for MMA i Nordamerika. Så der var meget at leve op til for fighterne. Og heldigvis leverede de. Årets mest hypede show var også et af de hidtil bedste. Resultater
KommentarerShowet leverede på flere fronter. Der var spektakulære knock outs. Ikke mindst Lyoto Machidas "trane spark" (anno Karate Kid I), der sendtee legenden Randy Couture på pension. Kommentator Joe Rogan var, som altid, lynhurtig til at følge op med Mr. Miyagis kloge ord: "No can defend!". Men også Vladimir Matyushenko viste tænder med sit KO af Jason Brilz. Og på undercard vandt John Makdessi på et suverænt "spinning back fist". Endda startende med et fake angreb fra modsatte side. Rigtig godt lavet. Der sendes tanker til Shonie Carters berømte KO fra UFC31. Vi fik også en spektakulær submission i form af en "flying triangle choke", godt lavet af Pablo Garza (Submission of the Night bonus gik til ham). Derudover var åbningskampen mellem Ben Henderson og den dygtige grappler, Mark Bocek, en rigtig god måde at starte aftenen på. Bocek startede faktisk rigtig godt. Men Henderson holdt fast, som altid, og kom stærkt igen, blandt andet med nogen onde, onde knæ. Ser man bort fra Hendersons stærkt religiøse side (der kan blive en kende for meget for denne skribent), så er han en utrolig underholdende fighter, der aldrig giver op. Og som har "grace under pressure", særligt når han er fanget i submissions. En rigtig god evne at have i MMA, og som han også viste i sejren over Bocek. Co-mainevent var mere tæt end jeg - og de fleste andre - havde regnet med. Mark Hominick viste sig som en rigtig fighter, og kom stærkt tilbage. På trods af en blodansamling i panden, der gav mindelser om Alien. Men Jose Aldo viste sig dog også som en rigtig champion ditto. Som Sherdog.com skriver: "This was a phenomenal fight, defined by Hominick’s rally from a pounding in the first round. It was straight out of “Rocky,” the overmatched challenger refusing to buckle, then closing strong down the distance with a ruthless blend of conditioning and unbreakable spirit". Efter 1. runde virkede Aldo faktisk gassed, tilsyneladende med problemer i forhold til vægttabet inden kampen. Og en overgang så det derfor ud til, at Hominick ville overraske alle. Odds på Hominick var inden kampen omkring 5 (20 pct. sandsynlighed for sejr) mod 1,2 til Aldo (80 pct.). Alligevel holdt Aldo ud, og fik nikket fra dommerne. Hatten af for begge fightere i et brag af en kamp. Til gengæld var maineventen en smule kedelig. Stor favoritten GSP viste sig at være lige en tand for god stående, og formåede altså at holde Shields der, hvor han er relativt dårligst. Endnu engang formår GSP ikke at afslutte sin modstander. På den anden side, gang på gang forsøger match-makerne i UFC at sætte de sværeste fightere op over for den dygtige canadier. Man kan altså ikke forvente, at GSP kan køre dem alle over tidligt i kampen (men bare en gang i mellem??). Kampen var dog skæmmet lidt af en skade til GSPs venstre øje (der heldigvis har vist sig ikke at være alvorlig). Medført af et slag (eller et poke...) fra Shields. Det førte ti., at han holdt sig mere tilbage. Kort sagt: "GSP ville ikke, Shields kunne ikke". Så det blev aldrig rigtig spændende. Jake Shields er uden tvivl en dygtig fighter. Men han må polere sit stående game. Og samtidig forbedre sine takedowns, det virkede en kende uengageret (i mangel af bedre ord). Det mindede lidt som George Sotiropoulos' seneste kamp mod Dennis Siver, egentlig (med Shields i rollen som George S). GSP i rollen som sig selv. Ingen over, ingen ved siden af. Kort sagt, en rigtig god omgang MMA fra UFCs hånd, med et ok mainevent. Der var masser af historier i kølvandet af showet. Herunder Coutures afslutning på en gloværdig karriere. En anelse vemodigt. Men også et godt tidspunkt. Godt nok vandt fire ud af fem favoritter på hovedkortet (Matyushenko var svag underdog med odds 1,95 mod 1,8), så overraskelserne fik vi ikke. Til gengæld fik man altså, stort set, alt andet. Nu bliver det spændende at se, hvem GSPs næste modstander bliver: Nick Diaz, Anderson Silva - eller en helt tredje? Kom med jeres bud - og tanker om showet generelt - i vores forum. |
Annonce |